Vigtig information om produkterne
Vi har valgt en bæredygtig linje med vores produkter for at modvirke ressourcespild samt genanvende materialer til projekterne for at tage vare på vores planet for de næste generationers skyld.
Derudover er det en forpligtelse som muslim at undgå spild og den ødelæggelse, som nogle gange ses i kommercielle sammenhæng.
Vi har derfor taget vores forpligtelse alvorligt og værner i forbindelse med produkt-fremstillingen om vores natur og miljø.
Alle vores produkter er fremstillet af kvalitetskrydsfinér, certificeret af FSC Stewardship Council, som er den eneste globale mærkningsordning til træ- og papirproduktion.
Vores produkter er behandlet med linolie, der er fremstillet af hørplantens olieholdige frø. Den type hørolie vi har brugt, er håndlavet og 100% naturlig dvs. fri for plastik og kemikalier.
Lædersnorene er fremstillet af genanvendeligt læder.
Vores små indpakninger er lavet af majsstivelse, der selv nedbrydes i naturen efter 3 mdr. mens de store indpakninger er fremstillet af 100% genanvendeligt plastik.
Produktserien er designet, udviklet og produceret i Danmark.